Ekstern IT‑chef

Vi har fået bygget vores eget system: hvem passer på det?

Erfaren person set bagfra, der noterer ved et åbent vægskab med server og switch

En kundeportal, en app til montørerne eller et bookingsystem kan være det bedste, virksomheden har investeret i. Bureauet afleverede, alle var glade, og systemet kører stadig. Spørgsmålet kommer først senere: hvem har egentlig ansvaret for det nu? Uden en aftale er svaret ofte ingen. Et standardsystem har en producent, der vedligeholder det. Jeres eget system har kun den pasning, I selv har bestilt. Fire ting afgør, hvor godt I står: hvem der ejer koden, i hvis navn kontiene står, hvem der holder systemet i live, og hvad der sker, hvis bureauet forsvinder.

Er I en softwarevirksomhed nu?

Som regel ikke. Bruger I systemet til at drive jeres forretning, er det et stykke værktøj, og det hører til den daglige IT-ledelse på linje med ERP-systemet, det store forretningssystem. Situationen ændrer sig, når systemet er det, kunderne betaler for, når I selv ansætter udviklere, eller når der ligger en plan for nye versioner. Så har I brug for en anden slags ledelse, og Bruger I IT, eller laver I software? hjælper med at afgøre det. Resten af teksten gælder den første gruppe.

Hvem ejer koden?

Kildekoden er selve opskriften på systemet, den tekst, en udvikler skriver og retter i. Uden den kan ingen andre videreudvikle systemet. Spørg derfor om to ting: har I retten til koden, og har I en aktuel kopi?

Retten følger ikke nødvendigvis med betalingen. Efter ophavsretslovens § 59 overgår ophavsretten til et program til arbejdsgiveren, når en ansat laver det som led i sit arbejde. Bestemmelsen nævner arbejdstagere. For bureauer og freelancere er der ingen tilsvarende regel, og vores læsning er, at rettighederne skal være aftalt, for at I har dem. Find kontrakten, og læs, hvad der står. Står der intet, eller kan teksten læses på flere måder, så tag den med til en advokat.

Kopien er en praktisk sag. Koden ligger typisk i et kodelager, en onlinetjeneste, der gemmer alle versioner. Bed om at få lageret flyttet til en konto i virksomhedens navn, eller som minimum om en kopi hvert kvartal.

I hvis navn står kontiene?

Et system af den slags hviler på en række abonnementer, som bureauet ofte oprettede for at komme hurtigt i gang. Gennemgå dem én for én:

  • domænet og den server eller cloudkonto, systemet kører på,
  • kontoen i app-butikkerne, hvis der er en app,
  • tjenester til mailudsendelse, sms og betaling,
  • kortet, der betaler regningerne.

Hver konto skal stå i virksomhedens navn med en adresse, I selv læser, og I skal have mindst én administrator. Fremgangsmåden er den samme som for hjemmeside, domæne og mail, og kontiene hører med på listen over administratoradgange.

Hvem holder det i live?

Software ældes, også når ingen rører den. De dele, systemet er bygget af, får sikkerhedsrettelser, og nogen skal lægge dem på. Spørg bureauet:

  1. Hvad er dækket af aftalen efter aflevering, og hvad bliver faktureret som timer?
  2. Hvornår blev systemets komponenter sidst opdateret?
  3. Hvem tager backup, og hvornår blev en gendannelse sidst prøvet?
  4. Hvem svarer, når systemet er nede, og hvor hurtigt?
  5. Hvem opdager, at en kobling til økonomisystemet er holdt op med at virke?

Får I svaret, at det aftalte sluttede ved afleveringen, kører systemet uden pasning. Så skal der laves en aftale med svartider som i en almindelig SLA. Koblingerne hører hjemme i overblikket over integrationer mellem systemerne.

Hvad sker der, hvis bureauet stopper?

Mange af den slags systemer er bygget af et lille hold eller af en enkelt freelancer. Det går fint, så længe viden findes andre steder end i personens hoved. Risikoen er den samme som ved viden hos én tekniker, og den viser sig tit først, når I har travlt.

Lav en enkel prøve. Bed om en beskrivelse af, hvordan systemet sættes op fra bunden, hvor det kører, og hvilke tjenester det afhænger af. Giv den til en anden udvikler, og spørg, om vedkommende ville kunne overtage. Svaret fortæller jer, hvor afhængige I er.

Når ledelsen skal tage stilling

Tre spørgsmål kræver en beslutning, og den kan bureauet ikke træffe for jer.

Hvad sker der med oplysningerne? Logger kunder eller medarbejdere ind, ligger der personoplysninger i systemet. Hvem der må se dem, og hvornår de slettes, er jeres beslutning. Det juridiske er et spørgsmål til advokat.

Rører systemet bogføringen? Erhvervsstyrelsen regner specialudviklede systemer som ikke-registrerede, og for dem hæfter virksomheden selv. Sender portalen fakturaer eller bilag, så tag det op med revisor ud fra artiklen om registrerede systemer.

Skal systemet leve videre? Hvert år bør nogen spørge, om en standardløsning kan overtage opgaven nu. Beslutningen forberedes som ved et gammelt system.

Et tænkt eksempel: En installatør med 30 ansatte fik lavet en app til servicebesøg. Freelanceren flyttede til udlandet, og et år senere blev kontoen i app-butikken lukket, fordi den stod på hans private mail. Ingen hos virksomheden kunne logge ind. En gennemgang af listen ovenfor havde fanget det på en eftermiddag.

Det gør I nu

Find kontrakten, og send de fem spørgsmål til bureauet i denne uge. Skriv systemet på IT-kortet med en systemejer hos jer. Flyt kontiene til virksomhedens navn, og aftal, hvordan I får en kopi af koden. Sæt derefter systemet på den årlige gennemgang, så det får samme opmærksomhed som jeres købte systemer.

Det skal I lade være med

  • At gå ud fra, at I ejer det, fordi I har betalt · læs, hvad kontrakten siger om rettigheder.
  • At lade konti stå på en privat mail · den person kan være væk, den dag I skal bruge dem.
  • At betragte afleveringen som slutningen · derfra begynder pasningen.

Det skal I kræve af den eksterne

  • ☐ En liste over konti, abonnementer og ejere for systemet.
  • ☐ En vurdering af aftalen med bureauet om pasning og svartider.
  • ☐ En afprøvet gendannelse med dato og resultat.
  • ☐ Klar besked, når systemet er vokset til en opgave for en anden slags ledelse.

Kilder

Senest gennemgået: november 2026.

Næste skridt

Læs også: Tilpasning eller standard · Hjemmeside, domæne og mail

→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern IT-chef hos Nielco IT

Skrevet af John Nielsen, indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Om John Nielsen · LinkedIn

John Nielsen, Nielco IT

Mangler I en IT‑chef?

Fortæl kort, hvad der fylder: serveren, leverandørerne, regningerne eller en nøgleperson, der stopper. Rådgivningen er uvildig og uden bindinger til leverandører, så svaret tager udgangspunkt i jeres situation.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.