Firmanavnet på nettet føles som virksomhedens ejendom, og det er det tit. Men domænet blev måske registreret for mange år siden af et webbureau, af en medarbejder, der siden er gået, eller af ejeren selv med en privat mailadresse. Så længe alt virker, ser ingen det. Først den dag bureauet lukker, eller en betaling glipper, bliver det vigtigt, hvis navn der står på. Det er nemt at tjekke, og det er billigst at rette, mens de involverede stadig kan nås.
Fem ting, der ligner én
Når folk siger hjemmesiden, mener de ofte fem ting, som kan ligge fem forskellige steder.
- Domænet. Selve adressen, altså det navn, der står efter www og efter @ i mailen.
- Domænets kontrolpanel. Her bestemmes, hvor adressen peger hen. Fagordet er DNS, og det virker som en telefonbog, der fortæller, hvor hjemmesiden og mailen ligger.
- Webhotellet. Den computer på nettet, hvor hjemmesiden bor.
- Selve hjemmesiden. Tekster, billeder, design og det program, den er bygget i.
- Mailen. Ofte Microsoft 365, altså et abonnement med sit eget administratorlogin.
Hvert af de fem punkter har en ejer, et login og en regning. Det er tre oplysninger, I skal have for hvert punkt.
Sådan tjekker I domænet
For .dk-domæner findes et offentligt opslag, hvor I kan søge på adressen og se, hvem der står som indehaver. Ved andre endelser kan oplysningerne være skjult, og så må I spørge den, der fakturerer domænet.
Stil disse fire spørgsmål.
- Står virksomheden med det rigtige navn og CVR-nummer som indehaver?
- Hvilken mailadresse får beskeden, når domænet skal fornyes?
- Hvem betaler, og hvordan? Et privat kreditkort, der udløber, er en klassisk fejl.
- Hvilke andre domæner har I? Gamle kampagnedomæner og stavevarianter hører med.
Står der en anden indehaver, så bed om at få domænet overdraget til virksomheden. Den, der står som indehaver i dag, skal som regel medvirke. Derfor er det lettest at gøre nu, hvor personen eller bureauet kan nås og gerne vil hjælpe. Spørg den nuværende administrator, hvordan overdragelsen foregår i praksis.
Beskeden om fornyelse skal gå til en fælles adresse, som flere læser, og aldrig til én persons indbakke. Fornyes domænet ikke, holder både hjemmeside og mail op med at virke.
Tænkt eksempel
En tænkt virksomhed fik sin hjemmeside lavet af en lille webdesigner. Domæne, webhotel og mail lå alle på designerens konto. Da designeren holdt op med at svare, kunne ingen rette en tekst, og fakturaerne stoppede. Hjemmesiden kørte videre, indtil abonnementet udløb. Et login i virksomhedens eget navn havde gjort hele forløbet til en lille sag.
Hjemmesiden: hvem har hvad?
Bed bureauet om svar på det her, og få det på skrift.
- Har vi selv et login med fuld adgang?
- Står webhotellet i vores navn, eller er vi kunde hos jer?
- Kan vi få en fuld kopi af hjemmesiden, og hvornår har I sidst taget en?
- Må en anden leverandør overtage arbejdet på siden?
Spørgsmålet om, hvem der ejer design, tekster og billeder, afhænger af jeres aftale. Hvis det er uklart, og det betyder noget for jer, er det et spørgsmål til advokat. Et webbureau kan være en leverandør som alle andre, og det skal stå på leverandøroversigten.
Mailen: hvem er administrator?
Mail er for de fleste den vigtigste af de fem ting. Den, der er administrator i mailsystemet, kan åbne for alt, der hænger sammen med det. Spørg, hvem det er hos jer, og læs om det i Microsoft 365 set fra ledelsen. Administratoren må gerne være leverandøren til daglig, men virksomheden skal selv have et login, som oversigten over administratorer beskriver.
Tjek også de andre tjenester, der er oprettet med en medarbejders mail: sociale medier, virksomhedens profil på søgemaskiner og kort, annoncekonti og nyhedsbreve. De følger personen, hvis ingen gør noget. Den dag en medarbejder stopper, er der regler for mailkontoen, og de står i den fratrådtes mailkonto.
Hvad gør I nu?
Slå domænet op i dag. Det tager fem minutter. Skriv de fem punkter op med ejer, login og regning, og send bureauet spørgsmålene. Flyt fornyelsesbeskeden til en fælles adresse med det samme, og sæt jer et mål om, at alt står i virksomhedens navn inden for et kvartal. Resultatet skrives på IT-kortet, og koderne gemmes, hvor virksomheden selv kan finde dem.
Det skal I lade være med
- At antage, at I ejer det, I betaler for · regningen viser kun, hvem der betaler, så slå indehaveren op.
- At vente, til samarbejdet med bureauet er slut · overdragelse går lettest, mens tonen er god.
- At lade fornyelser gå til én persons indbakke · brug en fælles adresse med en navngiven ejer.
Det skal I kræve af den eksterne
- ☐ Et opslag på alle domæner med indehaver, betaler og fornyelsesdato.
- ☐ Overdragelse til virksomheden, hvor navnet er forkert.
- ☐ Eget login til webhotel, kontrolpanel og hjemmeside.
- ☐ En liste over tjenester, der er oprettet på en medarbejders mail.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: IT-kortet: hele jeres IT på én side · Kontraktoversigt: alle IT-aftaler med fornyelse og varsel
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern IT-chef hos Nielco IT
