Den 7. oktober 2026 blev forslaget til en dansk AI-lov, L 3, fremsat i Folketinget. Det er et forslag, og teksten kan ændre sig. Forslaget supplerer EU’s AI-forordning og bestemmer især, hvem der fører tilsyn, hvad myndighederne må, og hvad der kan straffes. For en virksomhed, der bruger AI i hverdagen, ændrer det mindre i det daglige arbejde, end overskriften lyder. Det, der ændrer sig, er håndhævelsen, for de danske regler kommer til at dække forordningen i sin helhed, også den del, der gælder brugerne. Her ser I, hvor jeres virksomhed står, og hvad ledelsen kan gøre, inden loven eventuelt træder i kraft. Teksten er skrevet til ledelsen, og den enkelte sag hører hjemme hos en advokat.
Hvad forslaget går ud på
AI-forordningen gælder direkte i Danmark. L 3 supplerer den og skal erstatte den gældende lov nr. 467 fra maj 2025, som ifølge bemærkningerne kun dækker de dele af forordningen, der begyndte at gælde i 2025. Efter § 19 gælder den nye lov fra dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Indtil da er det den gældende lov, der supplerer forordningen, og her er Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen kompetente myndigheder.
De punkter, der betyder noget for en almindelig virksomhed, er disse:
- Tilsyn. Digitaliseringsstyrelsen bliver centralt kontaktpunkt (§ 3). Ministeren fastsætter ved regler, hvilke myndigheder der fører tilsyn (§ 2). Bemærkningerne nævner Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet.
- Oplysninger. Myndighederne kan kræve alle oplysninger, der er nødvendige for tilsynet (§ 5).
- Påbud. Følger en virksomhed ikke reglerne, kan myndigheden påbyde at rette op (§ 6).
- Adgang. Myndighederne kan mod legitimation komme ind i erhvervslokaler uden retskendelse, når det er nødvendigt for tilsynet (§ 9).
- Bøde. § 17 opregner, hvad der kan straffes med bøde. Selskaber kan også straffes, og forældelsesfristen er 5 år.
Ifølge bemærkningerne vil påbud og forbud som hovedregel blive rettet mod det første danske led i omsætningen af et AI-system. Forslaget nævner dog udtrykkeligt idriftsættere blandt dem, der kan straffes.
Er I idriftsætter?
Idriftsætter er den betegnelse, forordningen giver virksomheder og andre, der anvender et AI-system under deres myndighed. Rent personlig brug uden for erhvervet tæller ikke. Bemærkningerne til L 3 giver et eksempel: en virksomhed, der køber et system til at sortere ansøgere, er idriftsætter, og den, der har udviklet det, er udbyder.
Vores læsning er, at det samme gælder, når jeres ansatte bruger ChatGPT eller Copilot i det daglige. Grænsen mod at blive udbyder er ikke fuldt afklaret, og Digitaliseringsstyrelsen venter nærmere vejledning. Sælger I noget under eget navn, der er bygget på en sprogmodel, så tag det op med en advokat.
Tre kurve at sortere jeres brug i
Pligterne afhænger af, hvad AI bruges til. Sæt hvert værktøj i en af tre kurve.
Hverdagsbrug. Mailudkast, referater og oversættelse. Her gælder forordningens artikel 4 om at understøtte AI-færdigheder, som er gennemgået i AI-færdigheder. Artikel 4 står ikke i opregningen i § 17. Vores læsning er, at det ikke gør bestemmelsen ligegyldig, for påbud efter § 6 gælder forordningens regler bredt, og et påbud, der ikke følges, kan straffes.
Særlige pligter. Artikel 5 forbyder bl.a. følelsesgenkendelse på arbejdspladsen, og forbuddene står i § 17. Artikel 50 om gennemsigtighed har gjaldt siden 2. august 2026, og den rammer også brugere. Bruger I et AI-system, der laver deepfakes, altså billeder, lyd eller video, der fremstår ægte, skal I oplyse, at indholdet er kunstigt skabt. Det gælder også AI-tekst, der skal orientere offentligheden om samfundsforhold, medmindre et menneske har gennemgået den og står som ansvarlig. Bruger I et system til følelsesgenkendelse, der ikke er forbudt, skal de berørte have besked.
Højrisiko. Forordningens bilag III omfatter bl.a. AI til rekruttering og til at sortere ansøgninger. Pligterne for idriftsættere står i artikel 26, som § 17 også henviser til, og de gælder fra 2. december 2027. I skal bl.a. følge brugsanvisningen, give personer med de rette kompetencer tilsynet, gemme de logfiler, I har kontrol over, i mindst seks måneder og informere medarbejdere og deres repræsentanter, før systemet bruges på arbejdspladsen.
Fire ting, ledelsen kan gøre nu
- Lav listen. Skriv, hvilke AI-værktøjer der bruges, og til hvad. Medtag dem, I ikke selv har købt, som beskrevet under skygge-IT. Funktioner, der er kommet med en opdatering af et system, hører også med.
- Sortér. Sæt hvert værktøj i en kurv. De fleste mindre virksomheder vil have det meste i den første.
- Spørg leverandørerne. Bruger systemet til rekruttering, medarbejdervurdering eller kundeservice AI? Aflæser det stemning eller følelser? Få svaret på skrift.
- Giv opgaven et navn. Hvem svarer, hvis en myndighed beder om oplysninger? Skriv det i AI-politikken, og lad én person eje listen. Hvordan ansvaret kan placeres, står i ansvarlig for AI-anvendelse.
Et tænkt eksempel: En rådgivningsvirksomhed med 45 ansatte laver listen og finder tre værktøjer. To er hverdagsbrug. Det tredje er en funktion i rekrutteringssystemet, der rangerer ansøgere, og den havde ingen tænkt på som AI. Ledelsen slår den fra, indtil leverandøren har svaret, og sætter spørgsmålet på dagsordenen.
Følg forslaget
Forslaget kan blive ændret under behandlingen, og tilsynsmyndighederne skal først udpeges ved regler. Giv derfor én person til opgave at se efter, om L 3 er vedtaget, og hvilke regler der kommer bagefter. Datoerne står på frister.
Det gør I nu
Bestil listen over AI-værktøjer, og sæt punktet på næste ledelsesmøde. Send spørgsmålene til leverandørerne af jeres HR-, kunde- og rekrutteringssystemer. Ligger noget i højrisikokurven, så tag det med til advokaten nu, så der er tid til at indrette brugen før december 2027.
Det skal I lade være med
- At behandle forslaget som vedtaget · kontrollér status, før I henviser til loven.
- At vente på det sidste ord om tilsynet · forordningens regler gælder, uanset hvem der fører det.
- At gå ud fra, at leverandøren bærer det hele · også den, der bruger systemet, har pligter.
Det skal I kræve af den eksterne
- ☐ En liste over AI-værktøjer, sorteret efter brug.
- ☐ Skriftlige svar fra leverandører af systemer, der behandler ansøgere og medarbejdere.
- ☐ En kilde til hvert punkt, der fremstilles som et krav.
- ☐ Tydelig forskel på, hvad der gælder, og hvad der er foreslået.
- ☐ Besked, når spørgsmålet skal videre til advokat.
Kilder
- Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (L 3), fremsat 7. oktober 2026: §§ 2, 3, 5, 6, 9, 17 og 19, bemærkningerne og forordningen som bilag 1. Folketingets oversigt set 5. november 2026: sat på dagsordenen til 1. behandling samme dag.
- AI Act Service Desk: artikel 26, artikel 50 og artikel 113: Kommissionens konsoliderede tekst.
- Digitaliseringsstyrelsen: AI-omnibus: ændrede datoer og artikel 4.
- Digitaliseringsstyrelsen: Spørgsmål og svar om AI-forordningen: udbyder og idriftsætter.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: Medarbejderne bruger ChatGPT · AI-politik på én side
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern IT-chef hos Nielco IT
