Mange ledere har hørt, at AI-forordningen, EU’s fælles regler for kunstig intelligens, stiller krav om, at medarbejderne skal være uddannet i AI. Bestemmelsen er blevet ændret, og ordlyden er nu mildere, end mange tror. Forordningen blev ændret i 2026, med virkning fra 27. juli 2026, og artikel 4 lægger nu vægt på, at der træffes foranstaltninger, der understøtter AI-færdigheder. For en almindelig virksomhed, der bruger værktøjer som ChatGPT eller Copilot, er opgaven overskuelig. Her gennemgår vi, hvad ændringen betyder, hvad der fortsat er forbudt, og hvad ledelsen kan gøre uden at bruge penge på store kurser. Teksten er en ledelsesvejledning, og vurderingen af jeres konkrete situation er et spørgsmål til advokat.
Hvad ændringen består i
AI-forordningen er forordning (EU) 2024/1689, og den er ændret ved forordning (EU) 2026/1744. Digitaliseringsstyrelsen beskriver ændringen af artikel 4 sådan, at kravet er gået fra at sikre et tilstrækkeligt niveau til at træffe foranstaltninger, der understøtter AI-færdigheder. Den enkelte medarbejder skal ikke garanteres et bestemt niveau.
AI-færdigheder betyder i hverdagssprog, at folk ved nok om værktøjet til at bruge det fornuftigt. De ved, hvad det er godt til, hvor det tager fejl, og hvad der ikke hører hjemme i det.
Ændringen flytter altså vægten over på det, virksomheden gør. Spørgsmålet er, om I har gjort noget rimeligt for at hjælpe medarbejderne, og det er en anden opgave end at teste den enkeltes viden.
Er I omfattet?
Idriftsætter er forordningens ord for den, der anvender et AI-system. Vores læsning er, at en virksomhed, der lader medarbejderne bruge ChatGPT eller Copilot i arbejdet, falder under det begreb. Det er en tolkning, og Digitaliseringsstyrelsens spørgsmål og svar er stedet at begynde, hvis I vil læse mere. Er I i tvivl om jeres rolle, fordi I fx selv bygger noget oven på et AI-system eller sælger det videre, er det et spørgsmål til advokat.
For de fleste mindre virksomheder er det praktiske svar det samme. Det koster lidt at gøre det fornuftige, og det gavner også, uanset hvordan reglerne læses.
Det, der er forbudt
Forordningens artikel 5 opregner forbudte former for AI, og de har gjaldt siden 2. februar 2025. For en arbejdsgiver er ét punkt særligt relevant, nemlig følelsesgenkendelse på arbejdspladsen. Det dækker over systemer, der forsøger at aflæse medarbejdernes følelser.
Reklamerer et værktøj med at måle stemningen hos medarbejderne i kundeopkald, eller lover det at aflæse stress eller humør, skal I stoppe op. Læs Digitaliseringsstyrelsens vejledning, og spørg en advokat, før noget tages i brug. Pointen gælder også funktioner, der kommer som en nyhed i et system, I allerede har, så bed leverandøren oplyse det, hvis en sådan funktion bliver slået til.
Hvad en mindre virksomhed kan gøre
De følgende tiltag er vores forslag. Forordningen foreskriver dem ikke, og I kan vælge dem, der passer til jeres brug:
- Skriv rammerne ned. En AI-politik på én side fortæller, hvad der er godkendt, og hvad der skal holdes ude.
- Hold en kort gennemgang. En halv time på et personalemøde om, hvad værktøjerne kan, hvor de tager fejl, og hvad I selv har oplevet.
- Del gode eksempler. Lad medarbejderne vise hinanden opgaver, der er lykkedes. Læg dem et sted, alle kan finde dem.
- Tag særligt hensyn til dem, der bruger mest. Den, der skriver til kunder med AI, skal vide mere end den, der lejlighedsvis får omformuleret en mail.
- Skriv det ned. En linje i et referat om, hvad I har gjort og hvornår, er nok til, at I selv kan huske det.
- Hav nogen at spørge. En navngiven person, der kan svare eller finde svaret.
Nye medarbejdere får det samme ved opstarten. Gennemgå rammerne, når I tager nye værktøjer i brug, så de følger med brugen.
Et tænkt eksempel. En tømrerforretning med 20 ansatte bruger AI i kontoret til tilbud og mails. Ejeren holder et oplæg på tyve minutter, kontorchefen får ansvaret for politikken, og referatet får en linje om mødet. Svendene, der ikke bruger værktøjerne, får besked om, hvor de kan spørge, hvis det ændrer sig.
Hvor langt skal I gå?
Det rigtige niveau følger jeres brug. Bruger I AI til mailudkast, er behovet lille. Træffer I beslutninger om mennesker eller kunder med støtte fra et AI-system, stiger kravene til jeres omtanke, og forordningen kan indeholde andre regler for den slags brug. Så har I brug for rådgivning, inden I går i gang. Vurderingen af de reglers rækkevidde er et spørgsmål til advokat, og det falder uden for denne artikel.
Det gør I nu
Find ud af, hvad der er i brug, og hvem der bruger det. Skriv rammerne, hold gennemgangen på næste personalemøde, og noter det i referatet. Spørg jeres leverandører, om der er funktioner i systemerne, der aflæser følelser eller stemning. Sæt en dato for at se på det igen.
Det skal I lade være med
- At købe et stort kursus for en sikkerheds skyld · start med det, jeres brug faktisk kræver.
- At love et bestemt niveau for hver medarbejder · bestemmelsen kræver det ikke længere, og det kan I ikke måle.
- At tage et værktøj til stemningsmåling i brug uden advokatens svar · forbuddet gælder allerede.
Det skal I kræve af den eksterne
- ☐ Et overblik over, hvilke AI-værktøjer I bruger, og til hvad.
- ☐ Et enkelt forslag til tiltag, der passer til jeres brug.
- ☐ Henvisning til kilden, når noget påstås at være et krav.
- ☐ Tydelig besked, når spørgsmålet skal videre til advokat.
Kilder
- Digitaliseringsstyrelsen: AI-omnibus: ændringen af artikel 4 ved forordning (EU) 2026/1744.
- Digitaliseringsstyrelsen: Spørgsmål og svar om AI-forordningen: begrebet idriftsætter.
- Digitaliseringsstyrelsen: Hovedvejledning om de forbudte former for AI-praksis: artikel 5.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: Medarbejderne bruger ChatGPT: hvilke rammer sætter ledelsen? · Hvornår giver AI mening hos os?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern IT-chef hos Nielco IT
